Japansk lifting
Hvad er japansk lifting godt for?
Japansk lifting er en naturlig ansigtsløftning, hvor ansigtet masseres og afspændes med en blanding af dybe massageteknikker, akupressur og lymfedrænage (aktivering af lymfesystemet, hvor kroppen kommer af med væskeophobning og affaldsstoffer). Der arbejdes med muskler, kredsløb, lymfe- og nervesystemet. Det reducerer rynker og optimerer naturlige udrensning, så huden bliver blød og glat.
Japansk lifting afbalancerer hele kroppen og dens organer og har en skøn afstressende effekt – fantastisk selvforkælelse og ren nydelse.

Hvordan foregår behandlingen:
En session varer ca. 50 min. Du ligger på briksen fuldt påklædt.
Jeg starter med at afrense huden med en skintonic og lægger herefter en dybderensende Spirulina maske. Mens du ligger med Spirulina masken, får du hovedbundsmassage. Herefter renses masken af.
Ansigtet påsmøres en hybenkerneolie og jeg udfører en blid ansigtsmassage på bestemte akupunkturpunkter og zoner.
Jeg lægger herefter en fugtighedsmaske. Mens den virker får du fodmassage. Masken renses af og huden afkøles med 2 Himalaya saltstenskugler.
Til sidst påføres øjencreme og gives let punktmassage rundt om øjnene.
Hvor mange behandlinger har du brug for?
Det varierer fra person til person. Selv en enkelt behandling kan give en forbedring, og ikke mindst virke afstressende og give velvære. Ønsker du et længerevarende resultat vil det formentlig være 4-5 behandlinger, hvor der er 1 uge imellem de tre første behandlinger og 2 uger imellem de sidste to.
Hvad skal du forberede?
Der er ingen forberedelse. Dog må du ikke modtage behandling, hvis du har et forkølelsessår, er gravid før 12 uge eller har feber.
Efter behandlingen
Husk at drikke rigeligt med vand efterfølgende.
Hvilke produkter anvendes?
- Hybenrosekerneolie koldpresset.
- Rensemælk, skintonic, fugtmaske og øjencreme af mærket Mellisa.
- Spirulina maske.
- Himalaya saltstenskugler.