Healing
Hvad er healing? Healing betyder at “hele”. Healing er arbejdet med den universelle energi, som vi alle bevæger os i. Den er rundt om dig og inden i dig. Kroppen gennemstrømmes af livsenergi og det er vigtigt, at energien kan bevæge sig frit, da det medvirker til fysisk og psykisk velbefindende. Hvis der opstår ubalancer i energisystemet, kan det komme til udtryk som sygdom eller i form af blokeringer forskellige steder i kroppen.
Jeg anvender forskellige healingsteknikker og inddrager ofte forskellige redskaber – f.eks. krystaller, dufte og chakrapuder.
Med healing kan jeg
- lindre smerter ved fx migræne, kroniske smerter, smerter efter operation.
- skabe ro i krop og sind.
- hjælpe med at frigøre følelses- og tankemønstre, der begrænser dig i livet
Hvordan foregår det?
En session varer ca. 55 min., og tager udgangspunkt i en kort samtale, om dét du har brug for hjælp til.
Det er forskelligt, hvordan healingen opleves. Det kan være som varme, kulde eller sitren i kroppen. Nogle bliver så afslappet, at de falder i søvn, andre mærker ikke noget. Nogle oplever følelsesmæssige udbrud eller fysiske reaktioner, da der bliver løsnet for blokeringer og energien begynder at flyde frit igen. Det har ingen betydning for effekten af healingen, om du mærker noget eller ej. Alle måder er lige rigtige.
Hvad skal du forberede?
Du skal ikke forberede noget. Du skal blot være åben for at modtage healingenergien.
Efter behandlingen
Der er ingen bivirkninger ved healingen. Det er individuelt, hvordan personer mærker effekten af behandlingen. Nogle mærker den med det samme som en fysisk og følelsesmæssig reaktion. Nogle bliver fyldt med energi og andre bliver trætte. Det er ikke alle, der mærke noget.
Det er vigtigt, at du drikker rigeligt med vand efterfølgende.
Healingen erstatter ikke den behandling din læge kan tilbyde dig, og hvis du er syg, skal du opsøge din læge.