Ansigtsmassage med cupping og Gua Sha

Ansigtsmassage med cupping og Gua Sha

Hvad er ansigtsmassage godt for?

Massagen forbedrer blodcirkulationen, giver fornyet glød i huden, reducerer rynker, mindsker poser under øjnene og giver en mere ensartet hudtone i ansigtet. Det afspænder muskulaturen i ansigtet og på halsen. Ved at anvende cupping løftes vævet og der arbejdes ind til det hårdeste væv.

Dog må du ikke modtage behandling, hvis du har et forkølelsessår, er gravid før 12. uge eller har feber.

Gua betyder ”at skrabe”, og Sha betyder ”røde pletter/rødmen”. Gua Sha er en tusind år gammel teknik, hvor man skraber på huden med et redskab for at fjerne affaldsstoffer, spændinger og smerter. Mit Gua Sha redskab er lavet af en krystal og har en fiskeform.

Hvordan foregår behandlingen:

Behandlingen varer ca. 45 min. Du ligger på briksen fuldt påklædt.

Jeg starter med en let nakke- og hovedbundsmassage. Huden afrenses med en skintonic. Ansigtet påsmøres en hybenkerneolie. Jeg begynder med at bruger gua sha redskabet i ansigtet og på halsen. Det er for at sætte gang i blodcirkulationen, aktiverer ansigtsmusklerne og lymfesystemet. Herefter tryk med fingrene på forskellige ansigtspunkter for at åbne for energibanerne og kredsløbet.

Herefter bruger jeg silikone cupper. Der dannes et undertryk i cuppen ved at klemme på den, og hud og blødt væv løftes op, når cuppen flyttes rundt i ansigtet. Blodcirkulationen øges og stofskiftet i huden øges, så sved, talgkirtler og hudens respiration fungerer bedre.

Behandlingen afsluttes med at det overskydende olie renses af.

Efter behandlingen

Husk at drikke rigeligt med vand efterfølgende. Huden kan blive en lille smule irriteret og rød, fordi temperaturen i huden stiger og der er øget blodgennemstrømning. Behandlingen virker meget afstressende og man kan blive træt bagefter.

Produkter jeg anvender:

  • Gua Sha i krystal
  • Silikone cupper
  • Hybenrosekerneolie koldpresset
  • Skintonic
  • Ansigtsrulle i krystal