Healing med krystaller
Jeg inddrager også krystaller og sten som redskab i min healing til at give et ekstra boost. Hver krystal har deres unikke virkning og jeg vælger krystallerne ud fra den ubalance, der skal heales på. Healingen kan hjælpe med at skabe balance og harmoni i din energi – det kan være fysisk, emotionelt, mentalt eller sjæleligt.
Med healing kan jeg fx.
- lindre smerter
- skabe ro og balance i krop og sind
- tilføre fornyet energi og skabe flow
- nedbryde gamle følelses- og tankemønstre, der begrænser dig i livet
Hvordan foregår det?
En session varer ca. 55 min., og tager udgangspunkt i en kort samtale, om dét du har brug for hjælp til. Jeg udvælger de krystaller, som jeg vil bruge til healingen.
Herefter ligger du dig på briksen fuldt påklædt, med lukkede øjne og slapper af. Du får et tæppe over dig. Du kan også vælge at sidde på en stol. Jeg placerer krystaller forskellige steder på kroppen eller i nærheden af kroppen.
Det er forskelligt, hvordan healingen opleves. Det kan være som varme, kulde eller sitren i kroppen. Nogle bliver så afslappet at de falder i søvn, andre mærker intet. Alle måder er lige rigtige.
Hvad skal du forberede?
Du skal ikke forberede noget. Du skal blot være åben for at modtage healingenergien.
Efter behandlingen
Der er ingen bivirkninger ved healingen. Det er individuelt, hvordan personer mærker effekten af behandlingen. Nogle mærker den med det samme som en fysisk og følelsesmæssig reaktion. Nogle bliver fyldt med energi og andre bliver trætte.
Det er vigtigt, at du drikker rigeligt med vand efterfølgende.
Healingen erstatter ikke den behandling din læge kan tilbyde dig, og hvis du er syg, skal du opsøge din læge.